fbpx

SPØRGSMÅL TIL PILOTUDDANNELSEN​​

Spørgsmål og svar
til pilot uddannelsen

Før man kan starte som pilotelev på CAPA, skal man aflægge en optagelsesprøve på skolen. Denne består af flere dele; engelsk, matematik, gruppeøvelse, simulatorflyvning og afsluttende interview. Der sættes en hel dag af til optagelsesprøven, og til slut får man svar på, hvorvidt man er egnet og hvilke områder, man måske skal forbedre sig på. 

Vi opfordrer til, at man også kommer forbi skolen til et informationsmøde.  

På CAPA starter vi nyt hold fire gange årligt; januar, april, august og oktober. Hos CAPA foregår den praktiske del af uddannelsen både i fly og i godkendte simulatorer. Ca. 9 måneder af uddannelsen fokuserer på ATPL teori med klasseundervisning og med eksaminer hertil. Som udgangspunkt tager man 4 fag ad gangen for at gå til eksamen i de respektive fag, for så derefter at tage 4 nye fag. I alt skal 14 ATPL fag bestås.

ATPL teorien overlapper nogle af de forskellige flyvefaser. Da dele af flyveprogrammet, med undtagelse af simulator flyvning, er afhængig af vind og vejr, forsøger vi så vidt muligt, at vores elever flyver, når vejret er til det. Derfor er der forskel på, hvornår holdene starter og færdiggør deres ATPL teori. Nogle hold kommer igennem ATPL teorien i et uafbrudt forløb, hvor andre hold afbrydes af flyvning hen over sommerhalvåret.

Man kan sagtens blive pilot selvom man bruger briller og/eller kontaktlinser. For at blive pilot skal man have et class 1 medical, hvor der er visse krav, man skal opfylde for at få dette udstedt. Desuden skal class 1 medical fornyes hvert år. For at få et class 1 medical skal man i første omgang være ‘almindeligt sund og rask’. 

Pilotuddannelsen er en af de få uddannelser i Danmark, som er selvfinansieret. Det koster 745.000 kr. at blive uddannet til pilot på CAPA. Vi ved, at det er mange penge, som man investerer i en uddannelse, og derfor sætter vi også store forventinger og krav til vores pilotelever, ligesom vi også forventer, at de gør det samme til os som uddannelsesinstitution. Det er i vores højeste interesse at være udbydere af en uddannelse som lever fuldt op til branchens standard, samt at vi står inde for et uddannelsesforløb, som vi ved, er et af de bedste på markedet. Et forløb som vi selv er med til at sætte standarden for, som vi netop har gjort det i mere end 30 år. 

Der er flere måder, man kan imødekomme en længere distance til skolen på. Man kan blandt andet søge om kilometerpenge, hvis man opfylder pågældende krav til det. Derudover er der mulighed for, at man kan bo på et af skolens campus. Her bor man med sine medstuderende og har mindre end 200 meter til skole. Mange af vores elever vælger at bo på skolen, da det giver rigtig god anledning til at læse og netværke sammen. Man får skabt sig nogle gode kammerater og har bogstaveligt flyvemaskiner baghaven.

Det er vigtigt, at finansiering til uddannelsen er på plads inden man starter som pilotelev hos os. Hvis man ikke har mulighed for at få al finansiering på plads, så har vi på CAPA mulighed for at hjælpe på dette område. 

CAPA Kredit er en finansieringsmulighed, der kan hjælpe med at finansiere pilotuddannelsen. CAPA Kredit er et lån, der er afdragsfrit i hele uddannelsesperioden og rentefrit de første 6 måneder efter etablering. Minimumskravet for at kunne ansøge om CAPA Kredit er en egenbetaling på 150.000 kr.

For at kunne optage lån hos CAPA Kredit skal man have en godkendt kaution udover minimums egenbetalingen. Dette kan være i form af friværdi i en bolig. Renten på lånet er variabel og kan variere fra person til person afhængigt af egenbetalingen og kautionen. Vil du vide mere om den nuværende rente eller andet angående CAPA Kredit, er du velkommen til at tage kontakt eller deltage i vores informationsmøde, hvor du kan høre nærmere.

Det er vigtigt at bemærke, at hvert lån er individuelt og aftales nærmere efter en personlig samtale med CAPA Kredits bankrådgiver. Et yderligere krav til at ansøge om lånet er en bestået optagelsesprøve hos os.

På CAPA holder vi informationsmøde første onsdag hver måned. Her kan man se og høre mere om pilotuddannelsen, skolen og skolens faciliteter. Man har også mulighed for at møde elever, som kan fortælle om deres hverdag på CAPA. Man er altid meget velkommen til at tilmelde sig et informationsmøde, og det kan man gøre via vores eventportal via vores hjemmeside. 

Du kan tilmelde dig vores optagelsesprøve via vores eventportal på vores hjemmeside; her.

For at blive pilotelev på CAPA skal du bestå vores interne optagelsesprøve. En bestået optagelsesprøve giver udtryk for, at du er erklæret egnet til at påbegynde din pilot uddannelse.

Vores flyflåde består af 2 to-motorede Tecnam P2006T MKII og 5 én-motorede Tecnam P-mentor flyvemaskiner. Vores Tecnam flyflåde er helt ny og produceret i 2022. De er moderne og up to date, proppet med udstyr og ny teknologi. 

På CAPA flyver man i alt 55 timer i simulator. De første 15 flyver man i forbindelse med sin Instrument Rating og de resterende 40 flyver man på sit APS MCC kursus i en B737 eller A320 simulator, som man afslutter sin pilotuddannelse med. For os er det vigtigt at ruste og forberede vores elever bedst muligt til at komme ud i den internationale luftfartsindustri, og så de kan søge jobs og bestå optagelsesprøver ude i luftfartsselskaberne. Dette gør vi netop ved vores udvidede APS MCC kursus.

Pilotuddannelsen tager i gennemsnit 24 måneder, og er en uddannelse der kombinerer både teori og praktik. Hos CAPA foregår den praktiske del af uddannelsen både i fly og i godkendte simulatorer. Ca. 9 måneder af uddannelsen fokuserer på ATPL teori med klasseundervisning og med eksaminer hertil. Resten af uddannelsen er den praktiske del, som flyves i vores flyflåde og simulatorer. Uddannelsen sluttes af med et udvidet MCC APS kursus i vores B737 eller A320 simulator.

Når du er færdig på skolen får du et Commercial Pilot License (CPL), med en ATPL teori. Når du har et CPL, har du de samme rettigheder som på et PPL, men her må du også flyve i kommercielle sammenhæng og altså søge pilotjob i et international luftfartselskab. De fleste steder skal du have en type rating, for at måtte flyve på den specifikke flytype luftfartsselskabet har. f.eks. en Boeing 737, Airbus 350 eller ATR.

Som pilotelev på CAPA kan man få SU. Det kan man, fordi uddannelsen er en integreret uddannelse, og er en fuldtidsuddannelse. Ydermere er man også berettiget til forhøjet SU, da uddannelsen er selvfinansieret. 

Alle kan uddanne sig som pilot til den internationale luftfartsindustri, herunder både mænd og kvinder. Skolens ledelse, instruktører og elever består af kvinder og mænd. 

For at blive optaget på pilotuddannelsen på CAPA skal man være minimum 18 år gammel, have bestået et class 1 helbredsundersøgelse om at man er sund og rask, samt bestå CAPAs interne optagelsesprøve.

På CAPA har vi mange flyve- og teori instruktører. Vi har både fastansatte instruktører som har deres daglige gang på skolen, og freelance instruktører som flyver i luftfartsselskaber ude i den internationale luftfartsindustri. Det giver en god dynamik af ekspertise om småfly og pilotuddannelse, og viden om tung luftfart og hverdagen som airlinepilot.  

Ja, det kan du. De fleste af vores elever får job i et luftfartsselskab efter endt uddannelse. De fleste af disse selskaber flyver på flytyper, hvor man skal have en typerating for at må operere dem. I mange selskaber får man ratingen på en bonding i forbindelse med sin ansættelse, men der findes også selskaber hvor selskabet betaler den, eller man selv må betale den.

Der findes også flyselskaber som opererer mindre fly, hvor en typerating ikke er krævet. Det kan f.eks. være fotoflyvning, pollution control eller Aerial Survey. Flere af vores elever får job i sådanne selskaber, og dette byder på mange spændende flyvninger.

Som det gælder næsten alle uddannelser, kan vi som skole aldrig garantere dig et job efter endt uddannelse. Vi bestræber os på at lave den bedste uddannelse, så når du efterfølgende skal søge job, er bedst muligt klædt på til job interviews og den verden, der venter dig.

Vi samarbejder i forskellige forbindelser med flere forskellige luftfartsselskaber, og forsøger hele tiden at uddanne den type pilot vi kan høre, de efterspørger.

Mange af vores pilotelever vælger at bo på et af kollegierne på skolen. Det giver et rigtigt godt studiemiljø og fællesskab. Læs mere om vores campus her.

Der er ikke noget krav til, at man har en gymnasial uddannelse for at starte på pilotuddannelsen, og derfor kan man komme med lige den gymnasiale uddannelse og niveau af fag, som man har kunnet tænke sig. 

Vi opfordrer dog til at have en form for gymnasial eller anden ungdomsuddannelse, da dette kan være et krav, som de enkelte luftfartsselskaber kan stille. 

Den integrerede pilotuddannelse på CAPA et fuldtidsstudie, hvor den anslåede tid for uddannelsen er kort, og uddannelsesforløbet er godt komprimeret. Der er masser at se til! Derfor kan man som udgangspunkt ikke have et studiejob ved siden af sin pilotuddannelse. 

 

Ja, det er muligt at få pilotjob i udlandet efter endt uddannelse. Mange piloter arbejder for internationale flyselskaber og flyver til forskellige destinationer over hele verden. Dette åbner også døren til at have fast base og dermed bo i udlandet.

Pilotlønninger varierer meget afhængigt af faktorer som flyselskabets størrelse, pilotens erfaring og typen af flyvning.

Udover at flyve i et luftfartsselskab kan en pilotuddannelse også føre til job i luftfartsindustrien som f.eks. testpilot eller sikkerhedsekspert. Nogle piloter bruger også deres uddannelse til at flyve private fly eller undervise andre i at flyve.

Piloter er uddannet til at flyve i forskellige vejrforhold, men der er stadig visse begrænsninger for, hvornår man kan flyve. Hvis vejret er for dårligt, kan flyvninger blive forsinket eller aflyst af sikkerhedsmæssige årsager. På CAPA lærer man at flyve i al slags vejr som er indenfor de vejrminima både lovgivningen, skolen og flyvemaskinernes begrænsninger sætter. 


Der er ikke specifikke krav til højde og vægt for at blive pilot, men man skal have en generel god fysisk og psykisk helbredstilstand. Visse flyselskaber kan have specifikke krav til forskellige helbredsparametre.


Hvis du dumper en teoretisk eller praktisk prøve under uddannelsen, vil du normalt have mulighed for at tage prøven igen. Dog har man ikke ubegrænset forsøg. Det er vigtigt at bestå alle prøverne for at kunne fuldføre uddannelsen.

Alderskravet for at starte på en pilotuddannelse kan variere afhængigt af land og uddannelsesinstitution. Generelt skal man dog være mindst 18 år gammel for at få et kommerciel pilotlicens.

Du kan booke tid til en medicinsk undersøgelse, som er påkrævet for at blive pilot, gennem en godkendt luftfartsmediciner. Disse kan normalt findes gennem din uddannelsesinstitution eller gennem en søgning på nettet.

Hvis du er indskrevet på en pilotuddannelse i Danmark, kan du muligvis modtage SU afhængigt af din alder, uddannelsesniveau og andre faktorer. Det anbefales at undersøge SU-reglerne nærmere og kontakte SU-kontoret for at få mere information. Som udgangspunkt er den integrerede pilotuddannelse SU berettiget med forhøjet sats. 

Når du er færdiguddannet som pilot, kan du søge job som pilot hos forskellige flyselskaber eller søge andre job inden for luftfartsindustrien. Der er også mulighed for at videreuddanne sig inden for f.eks. ledelse, sikkerhed eller flyteknik.

Det afhænger af diagnosen. Visse helbredsproblemer eller diagnoser kan have indflydelse på en persons evne til at blive pilot, mens andre diagnoser kan håndteres med medicin eller behandling, og en person med en sådan diagnose kan blive pilot. Det er bedst at kontakte en luftfartsmediciner eller en skolen for at få mere specifik information omkring hvilke diagnoser, der kan være udelukkende for pilotuddannelsen.


I almindelighed vil en pilotuddannelse give dig mulighed for at flyve forskellige typer fly, fra mindre fly til større kommercielle fly. På CAPA flyver vi i Tecnam P2006T MKII, P-Mentor og PA28 flyvemaskiner. 

Som udgangspunkt er der ikke ekstra udgifter på flyvning og undervisning. Der er ekstra udgifter til Trafikstyrelsen i forbindelse med prøvegebyrer til flyveprøver og eksaminer. De præcise beløb afhænger af Trafikstyrelsens takster, men det kan forventes at være omkring 20.000 kr. total.

Ja da! På CAPA forventer vi bestemt ikke, at man har en masse viden om luftfart, inden man starter på skolen. Dette sørger vi for at lære fra os. 

Skoledagene under uddannelsen varierer meget. Som udgangspunkt flyver vores elever, når det er godt vejr! Teoriforløbet kan derfor være afbrudt af perioder med godt vejr.
Når man er på flyveprogrammet møder man ofte ind 1 – 2 timer før lektionsstart. Her sørger man for at forberede sig til dagens flyvning, og man tager et kig på dagens vejr, flyets stand mm. Når lektionen påbegyndes bruger man først tid i briefinglokalet til at briefe på dagens aktuelle forhold, som gør sig gældende for lektionen. Derefter flyver man lektionen. Længden af disse kan variere alt efter lektionens indhold.

Når man er på teoriprogrammet møder man ofte ind til undervisningslektioner på en varighed af 3 – 6 timer. Dette kan være nogle enkelte gange i ugen eller hver dag, alt afhængigt af, hvordan skemaet er sat sammen for den pågældende uge. Udover undervisning i klasselokale, så er der også en masse hjemmelæsning. Man kan forvente at al undervisning og læsemateriale udgør ca. 8 timers skole hver dag. 

Uddannelsen til professionel pilot tager omkring 18-24 måneder.

 

Nogle af de vigtigste færdigheder for at blive en god pilot inkluderer et stærkt overblik, beslutningsevne, kommunikationsevner, teknisk dygtighed og evnen til at arbejde under pres.

Jobmulighederne for piloter i Danmark kan variere afhængigt af branchen og konjunkturerne, men generelt er der gode beskæftigelsesmuligheder i den kommercielle luftfartsindustri.

Der er flere faktorer, der kan bidrage til den lave andel af kvinder i pilotfaget i Danmark og andre lande. Nogle af disse faktorer kan omfatte stereotype kønsrolleforventninger, en mangel på kvindelige rollemodeller i branchen og en opfattelse af, at faget er mere maskulint orienteret. Der er dog øget fokus på at tiltrække flere kvinder til pilotfaget og skabe en mere inkluderende kultur i branchen. Pilotuddannelsen er for alle!

Pilotuddannelsen i Danmark omfatter både teoretisk og praktisk træning, der strækker sig over en periode på flere år. Den teoretiske uddannelse omfatter emner som lovgivning, navigation, meteorologi og kommunikation. Den praktiske uddannelse omfatter flyvning med en instruktør, der træner eleven i forskellige færdigheder og manøvrer. Der er også krav om en vis mængde flyvetid og beståelse af eksaminer.

For at uddanne sig til professionel kommerciel pilot skal man være mindst 18 år gammel.

For at forberede sig bedst muligt til CAPAs optagelsesprøve er det en god idé at træne ens matematiske færdigheder samt engelsk sprogkundskab. Læs mere om optagelsesprøven på CAPA her.

Lønnen for piloter i Danmark varierer afhængigt af faktorer som erfaring, type af flyvning og arbejdsgiver. En nyuddannet pilot kan typisk forvente en startløn på omkring 30.000 til 40.000 kroner om måneden, mens mere erfarne piloter kan tjene mellem 50.000 og op til over 100.000 kroner om måneden.

Ja, det er muligt at tage pilotuddannelsen på engelsk.  Da engelsk er det primære sprog inden for luftfart og er et krav i international kommunikation mellem piloter og lufttrafikkontrol, er al undervisningsmateriale på CAPA på engelsk. Dette er for at forberede vores elever bedst muligt til at komme ud i den internationale luftfartsindutri efter endt uddannelse.

For at opnå et pilotcertifikat skal du have en gode engelskkundskaber, som er det primære sprog inden for luftfart. 

Den praktiske del af pilotuddannelsen på CAPA indebærer træning i flyvemaskiner samt simulatorer under vejledning af en erfaren instruktør. Du vil lære at styre og navigere i et fly, udføre start- og landingsprocedurer, kommunikere med lufttrafikkontrol og gennemføre nødsituationer. Vi ruster vores elever så godt som overhovedet muligt til at gennemføre uddannelsen og bestå deres flyveprøver samt give dem færdighederne og gåpåmod til at søge job i deres videre færden i luftfartsbranchen.

Tiden det tager at få et job som pilot efter endt uddannelse kan variere afhængigt af forskellige faktorer, såsom økonomiske forhold i luftfartsbranchen, konkurrencen blandt ansøgere og personlige præferencer. 

Hvis du ønsker mere information om at tage pilotuddannelsen i Danmark, opfordrer vi til at deltage i et af vores informationsmøder. Vi afholder informationsmøde på CAPA første onsdag i hver måned, og der er tilmelding her